Tjekliste før du lægger en plan for månederne med lav indkomst

Start med at se, hvor tynd en måned reelt kan blive

Når efteråret går på hhæld, begynder mange at tænke over vinterens økonomi. Før du beslutter noget som helst, er det første punkt på listen at sætte et tal på, hvor lav en lav måned faktisk kan blive. Ikke et gæt, men et tal du kan finde frem til ved at kigge tilbage på de seneste tolv måneder og finde den svageste.

Mange husker kun de gode måneder tydeligt og husker de dårlige som om, de var lidt bedre, end de var. Tag derfor kontoudtogene frem og læg indtægterne ved siden af hinanden. Den laveste måned er dit udgangspunkt, ikke gennemsnittet. En plan, der kun holder i et gennemsnit, brister præcis dér, hvor du har brug for den.

• Find den laveste indtægt de seneste tolv måneder
• Brug den måned som udgangspunkt, ikke gennemsnittet
• Notér, hvor længe en tynd periode varede ad gangen

Sorter udgifterne, før indtægten falder

Næste punkt er at dele dine udgifter i to bunker: dem der skal betales uanset hvad, og dem der kan skubbes, skæres ned eller springes over. Det lyder simpelt, men er sjældent gjort på forhånd. Når pengene allerede er knappe, bliver sorteringen hurtigt til en række små kampe ved køkkenbordet.

Husleje, el, forsikringer, børnenes institution og mad hører typisk til den første bunke. Abonnementer, fritidsudgifter og større indkøb kan ofte vente. Skriv rækkefølgen ned, så den ligger fast. Så behøver du ikke tage stilling hver gang en regning lander i indbakken, for beslutningen blev truffet i en rolig måned og ikke i en presset.

• Del udgifter i uundgåelige og fleksible
• Skriv rækkefølgen ned, mens der er ro
• Marker, hvad der kan udskydes uden gebyr

Kontrollér, hvad der allerede ligger til side

Før du beslutter, hvordan en lav måned skal klares, skal du vide, hvad du har at gøre godt med. Tjek, hvor meget der står på nødfonden, og hvor meget der er sat af til skat og moms. De to ting blandes let sammen, men pengene til skat er ikke dine, og de må ikke bruges som buffer.

Hvis reserven til skat er skrabet sammen af restbeløb, så regn den ikke med i dit råderum. Se i stedet på, hvor mange måneders nødvendige udgifter nødfonden dækker. Den dækning er et konkret tal, og det er det tal, planen skal bygge på. Er det tal lavt, er det en vigtig oplysning at have, før du lover dig selv noget.

• Adskil skattepenge fra nødfonden
• Regn dækning i måneder af nødvendige udgifter
• Skriv beløbet ned, så du kan sammenligne senere

Se på, hvornår pengene faktisk lander

Lav indkomst handler ikke kun om, hvor meget der kommer ind, men også om hvornår. En faktura sendt i oktober kan blive betalt i december, og i mellemtiden løber huslejen. Gennemgå derfor dine udestående beløb og forfaldsdatoer, og skriv ned, hvad du realistisk forventer at modtage, og i hvilken uge.

Vær forsigtig med at tælle på beløb, der ikke er aftalt skriftligt. Har en kunde sagt, at der nok kommer en opgave efter nytår, er det en mulighed og ikke en indtægt. Planlæg efter det, du har på papiret, og lad resten være en positiv overraskelse. Det giver en plan, der er til at stole på, også når månederne bliver stille.

• Notér forventet betalingsuge for hver faktura
• Tæl kun det med, der er aftalt skriftligt
• Sæt en dato på, hvornår du følger op på restancer

Beslut rækkefølgen for betalinger og forbrug

Når tallene ligger klar, kommer selve beslutningen: i hvilken rækkefølge betaler du, og hvad skærer du i først? Her er tjeklistens pointe, at du ikke skal opfinde svaret midt i måneden. Lav en kort liste med trin, så du kan følge den uden at tænke over det.

Et eksempel kan være, at du først sikrer bolig og mad, derefter faste regninger med gebyr ved sen betaling, og til sidst de udgifter, der kan udskydes. Aftal listen med din partner, så I begge ved, hvad der gælder. En fælles plan nedsætter uenigheder, fordi grænserne er trukket, inden presset kommer. Den kan justeres, men den skal findes.

• Bolig og mad først
• Dernæst regninger med gebyr ved forsinkelse
• Til sidst udgifter, der kan vente

Spørg dig selv, hvad der får planen til at skride

Det sidste punkt er et ærligt blik på, hvad der typisk får planer som denne til at falde fra hinanden. Det er sjældent selve tallene. Oftere er det en uventet udgift, en kunde der betaler sent, eller at børnene skal bruge noget, ingen havde tænkt på. Skriv et par af dem ned, og afsæt lidt plads til dem.

Det hjælper også at aftale, hvornår du kigger på planen igen. Én gang om måneden er rigeligt for de fleste, og det tager ikke lang tid. Ændrer din situation sig markant, skal planen følge med. En plan er et redskab, ikke en dom, og den virker bedst, når den bliver justeret i takt med virkeligheden.

• Afsæt lidt rum til det uventede
• Fast tidspunkt hver måned til at gennemgå planen
• Tilpas planen, når indkomsten ændrer sig

Tjeklisten giver ingen garanti for, at en tynd måned bliver nem, men den sørger for, at du tager beslutningerne i ro og mag. Kender du din laveste måned, rækkefølgen på udgifterne, din reserve og dine forventede betalinger, står du stærkere. Gå listen igennem før vinteren, skriv svarene ned, og tag dem frem, når det er nødvendigt.