Hvor stor skal din nødfond være, når indkomsten svinger?
Mette Skovgaard
6 min. læsning
Det spørger de fleste familier om først: hvor mange penge skal stå på kontoen, før det føles trygt? Her er en måde at finde et realistisk mål på og justere det undervejs.
Spørgsmålet, vi hører oftest
Når nye familier kontakter os, kommer spørgsmålet næsten altid i de første minutter: hvor stor skal min nødfond være? Svaret i bladene lyder ofte tre til seks måneders udgifter, og det er et fint udgangspunkt for en fast lønmodtager. Men hvis din indkomst kommer i bølger, fordi du arbejder som freelancer eller i sæsonjob, fortæller tallet ikke hele historien.
Her i den midterste del af efteråret kan mange mærke det selv. Sommerens opgaver er faktureret, vinterens er ikke aftalt endnu, og kontoen skal række længere, end den plejer. Derfor starter vi aldrig med et tal fra en tabel, men med dit eget udsving: hvor lav bliver en tynd måned, og hvor længe kan en tør periode vare?
Det er den forskel, der gør nødfonden for variabel indkomst til noget andet end en almindelig opsparing. Den skal ikke kun dække uheld som en ødelagt vaskemaskine eller en uventet regning. Den skal også udjævne forskellen mellem de måneder, hvor der kommer meget ind, og dem, hvor der kommer lidt.
Start med dine nødvendige udgifter
Målet bygger på dine nødvendige udgifter, ikke på hele dit forbrug. Husleje eller boliglån, el og varme, mad, forsikringer, transport til arbejde, børnenes faste udgifter og afdrag hører med. Restaurantbesøg, abonnementer du kan sige op og større indkøb gør ikke. Når du sorterer på den måde, bliver tallet ofte markant lavere, end familier frygter.
Sammen med dig går vi dine udgifter igennem og deler dem i det, der skal betales uanset hvad, og det, der kan pauses. Det er det samme arbejde, som ligger bag et budget med prioriterede udgifter, men her bruger vi resultatet til at regne et bundniveau ud. Den månedlige sum for nødvendige udgifter er din byggesten.
Husk, at skatten ikke forsvinder, selv om indtægten gør. Hvis du er selvstændig, hører skattereserven ikke til nødfonden, men til en separat konto. Blandes de to, tror du hurtigt, at du har mere luft, end du har.
- Husleje eller boliglån
- El, varme og vand
- Mad og husholdning
- Forsikringer og transport til arbejde
- Faste udgifter til børnene
Fra månedsbeløb til et realistisk mål
Når du kender dit månedsbeløb, ganger vi det med et antal måneder, der passer til din indkomst. Har du mange små kunder og en nogenlunde jævn omsætning, kan tre måneder være rigeligt. Er du afhængig af én sæson eller få store opgaver, kan fem eller seks måneder være mere ærligt. Der findes ikke ét rigtigt svar, og vi lover ikke, at et bestemt tal er nok.
Et eksempel i tal, som du kan regne med selv: ligger dine nødvendige udgifter på 18.000 kroner om måneden, og du vælger fire måneders buffer, er målet 72.000 kroner. Det kan lyde af meget, men målet er et sted at sigte hen, ikke en betingelse for at komme i gang.
Derfor deler vi det op i etaper. Første etape er ofte én måneds udgifter, fordi den alene gør en mærkbar forskel i en stram uge. Næste etape er to måneder, og sådan fortsætter vi. Hver etape har sin egen dato i kalenderen, så du kan se fremskridt og ikke kun et fjernt slutmål.
Sådan opbygger du fonden i bølger
Svingende indkomst kræver en svingende opsparing. At sætte et fast beløb af hver måned virker dårligt, når en måned giver ti tusind og den næste fyrre. I stedet foreslår vi en andel af hver indbetaling, efter at skat og moms er lagt til side. I gode måneder vokser fonden hurtigt, og i dårlige står den stille uden dårlig samvittighed.
Mange familier vælger en simpel regel: når en faktura bliver betalt, går en fast procent direkte til nødfonden, før pengene når den almindelige konto. Du kan justere procenten, når din situation ændrer sig, og det er netop det, vi hjælper med. Spar mest, når der er mest at spare af.
Overblikket over dine fakturaer hjælper også her. Når du ved, hvilke beløb der kommer ind i de næste uger, kan du se, hvornår der bliver råd til en større indbetaling til fonden, og hvornår du bør vente.
- Spar en andel af hver indbetaling, ikke et fast beløb
- Læg skat og moms til side først
- Hæv andelen i de stærke måneder
- Lad fonden hvile i de svage måneder
Hvornår må nødfonden røres?
En nødfond, der aldrig bruges, gør ikke sit arbejde. Men den skal heller ikke fungere som en ekstra lommepenge-konto. Vi anbefaler at skrive reglerne ned, mens alt er roligt: hvad tæller som nødsituation, og hvad gør ikke. En uventet tandlægeregning eller et tabt job tæller. En ferie, som du gerne vil have, tæller ikke.
Svingende indkomst giver en grå zone. Hvis en stor kunde betaler to måneder for sent, og husleje og regninger skal betales alligevel, er det så en nødsituation? Mange familier siger ja, men kun for de nødvendige udgifter, og de lægger pengene tilbage, så snart fakturaen er betalt.
Når du har brugt af fonden, er næste skridt ikke at skamme dig, men at opdatere planen. Vi ser på, hvor lang tid det vil tage at fylde den op igen, og om målet stadig passer til din situation. Det er en normal del af forløbet.
Justér målet, når livet ændrer sig
Et mål for nødfonden er ikke en dom, der falder én gang. Får du et barn mere, flytter du til en dyrere bolig, eller skifter din indtægt karakter fra fast ansættelse til selvstændig virksomhed, skal tallet gennemgås. Det samme gælder, hvis dine udgifter falder, fordi et lån er betalt af.
Vi anbefaler at kigge på målet mindst to gange om året og altid, når der sker noget stort. Det tager sjældent mere end en halv time, hvis dit budget allerede er ajour. Mange vælger at gøre det om efteråret og igen i foråret, hvor sæsonen skifter.
Justeringen gælder også dine øvrige sparemål. Når nødfonden vokser, kan en del af dine indbetalinger flyttes til andre formål som en ny bil, en rejse eller børnenes fritidsliv. Rækkefølgen bestemmer du, men nødfonden kommer først, fordi den gør de andre mål mere sikre.
Der findes ikke ét rigtigt svar på, hvor stor din nødfond skal være, men der findes en fornuftig måde at finde dit eget på: regn nødvendige udgifter ud, vælg et antal måneder, der passer til dine udsving, og byg fonden op i etaper. Justér undervejs, når din hverdag ændrer sig. Har du brug for et sæt øjne udefra, hjælper jeg gerne dig og din familie i gang.
Mette Skovgaard
Økonomisk rådgiverMette har arbejdet med privatøkonomi i over ti år og hjælper familier med at få styr på uregelmæssige indtægter.